Le roi Renaud [La mort du roi Renaud; Quand Renaud de guerre revint]
anonyme
| Clerk Colvill (Colven), Child #42B | |
| Elveskud, eller Elverskud Mangen rider rank og rød, er dog morgen krank og død. 1. Hr. Olof han rider så vide alt til sit bryllup at byde. Men dansen den går så let gennem lunden. 2. Der danse fire, og der danse fem, ellekongens datter rækker hånden frem. 3. "Velkommen, hr. Oluf, lad fare din fig, bi lidet og træd her i dansen med mig.« 4. Jeg ikke tør, jeg ikke må: imorgen skal mit bryllup stå.« 5. Hør du, hr. Oluf, træd dansen med mig: to bukkeskinds støvler så giver jeg dig. 6. To bukkeskinds støvler, sidder vel om ben, forgyldene spore derom spændt. 7. Hør du, hr. Ole, træd dansen med mig: en silkeskjorte giver jeg dig. 8. En silkeskjorte så hvid og fin, den blegte min moder ved måneskin.« 9. Jeg ikke tør, jeg ikke må: i morgen skal mit bryllup stå.« 10. Hør du, hr. Oluf, træd dansen med mig: et hoved af guld så giver jeg dig.« 11. "Et hoved af guld kan jeg vel få, men danse med dig tør jeg ej så.« 12. »Og vil du ikke danse med mig, sot og sygdom skal følge dig.« 13. Hun slog hannem mellem sine hærde, aldrig var han slagen værre 14. Hun Iøfted hr. Oluf på ganger rød: »Og rid nu hjem til din fæstemø.« 15. Der han kom til borgeled, der står hans moder og hviler ved 16. "Hør du, hr. Oluf, kær sønnen min hvi bær' du nu så bleg en kind?« 17. Og jeg må vel bære kinden bleg, for jeg har været i ellekonenes leg 18. Hør du, hr. Ole, min sØn så prud: hvad skal jeg svare din unge brud?« 19. I skal sige, jeg er udi lunde, at prøve min hest og så mine hunde.« 20 .Årle om morgen, dag det var, da kom den brud med brudeskar'. 21. De skænkte mjød, og de skænkte vin: »Hvor er hr. Ole, brudgom min?« 22. Hr. Oluf han red sig hen i lunde, han prøved sin hest og så sine hunde.« 23. Hun tog op det skarlagen rød: der lå hr. Oluf og var død. 24. Årle om morgen, dag det var, der komme tre lig af hr. Oles gård. 25. Hr. Oluf og hans fæstemø, hans moder blev og af sorgen død. Men dansen den går så let gennem lunden. | Clerk Colvill Clerk Colvill and his lusty dame Were walking in the garden green; The belt around her stately waist Cost Clerk Colvill of pounds fifteen. ‘O promise me now, Clerk Colvill, Or it will cost ye muckle strife, Ride never by the wells of Slane, If ye wad live and brook your life.’ ‘Now speak nae mair, my lusty dame, Now speak nae mair of that to me; Did I neer see a fair woman, But I wad sin with her body?’ He’s taen leave o his gay lady, Nought minding what his lady said, And he’s rode by the wells of Slane, Where washing was a bonny maid. ‘Wash on, wash on, my bonny maid, That wash sae clean your sark of silk;’ ‘And weel fa you, fair gentleman, Your body whiter than the milk.’ Then loud, loud cry’d the Clerk Colvill, ‘O my head it pains me sair;’ ‘Then take, then take,’ the maiden said, ‘And frae my sark you’ll cut a gare.’ Then she’s gied him a little bane-knife, And frae her sark he cut a share; She’s ty’d it round his whey-white face, But ay his head it aked mair. Then louder cry’d the Clerk Colvill, ‘O sairer, sairer akes my head;’ ‘And sairer, sairer ever will,’ The maiden crys, ’Till you be dead.’ Out then he drew his shining blade, Thinking to stick her where she stood, But she was vanishd to a fish, And swam far off, a fair mermaid. ‘O mother, mother, braid my hair; My lusty lady, make my bed; O brother, take my sword and spear, For I have seen the false mermaid.’ |
