Kvindens krop ligger udstrakt på jorden,
man aner hun lytter;
og hun løfter sit ansigt -
man ser at hun nylig har grædt.
Hun er den der engang havde sønner
men nu har hun ingen;
hendes ansigt er grimet af sorg,
hun er dødelig træt.
Langsomt begynder hun en dans
og hun danser med vinden;
og den solsvedne steppe får liv
i en tavs elegi.
Se denne moder uden børn -
hun har intet tilbage -
kun et ekko af børnenes sang,
som en glemt symfoni.
Krigens stemme har kaldt hendes livsfrugt
og nu er de borte;
og et glemt stykke land ligger vædet
med sønnernes blod.
Generalernes ordrer er udført
og alle er døde
for en sag uden mening,
af grunde som ingen forstod.
Langsomt begynder hun en dans
og hun danser med vinden;
og den solsvedne steppe får liv
i en tavs elegi.
Se denne moder uden børn -
hun har intet tilbage -
kun et ekko af børnenes sang,
som en glemt symfoni.
man aner hun lytter;
og hun løfter sit ansigt -
man ser at hun nylig har grædt.
Hun er den der engang havde sønner
men nu har hun ingen;
hendes ansigt er grimet af sorg,
hun er dødelig træt.
Langsomt begynder hun en dans
og hun danser med vinden;
og den solsvedne steppe får liv
i en tavs elegi.
Se denne moder uden børn -
hun har intet tilbage -
kun et ekko af børnenes sang,
som en glemt symfoni.
Krigens stemme har kaldt hendes livsfrugt
og nu er de borte;
og et glemt stykke land ligger vædet
med sønnernes blod.
Generalernes ordrer er udført
og alle er døde
for en sag uden mening,
af grunde som ingen forstod.
Langsomt begynder hun en dans
og hun danser med vinden;
og den solsvedne steppe får liv
i en tavs elegi.
Se denne moder uden børn -
hun har intet tilbage -
kun et ekko af børnenes sang,
som en glemt symfoni.
×
![]()
