Carl Sagan: Pale Blue Dot
GLI EXTRA DELLE CCG / AWS EXTRAS / LES EXTRAS DES CCG| Norsk oversettelse / Traduzione norvegese / Norwegian translation... | |
| Den blege blå prik "Fra dette fjerne udsigtspunkt kan Jorden måske forekomme at være uden nogen særlig interesse, men for os er det anderledes. Betragt igen den prik. Det er her, det er hjemme, det er os. På den har enhver, du elsker, enhver, du kender, enhver, du har hørt om, ethvert menneske, der nogensinde har været, levet deres liv. Al vores glæde og lidelse, tusindvis af selvsikre religioner, ideologier og økonomiske doktriner, enhver jæger og samler, enhver helt og kujon, enhver skaber og ødelægger af civilisation, enhver konge og bonde, ethvert ungt forelsket par, enhver mor og far, håbefuldt barn, opfinder og opdager, enhver moralprædiker, enhver korrupt politiker, enhver superstjerne, enhver topleder, enhver helgen og synder i vores arts historie levet – på et støvgran hængende i en solstråle. Jorden er en meget lille scene i en umådelig stor kosmisk arena. Tænk på floderne af blod spildt af alle generalerne og kejserne, så de i hæder og triumf kunne blive de momentane herrer over en brøkdel af en prik. Tænk på de endeløse grusomheder udøvet af indbyggerne i én afkrog af denne pixel på de knap nok skelnelige indbyggere i en anden afkrog, på deres hyppige misforståelser, på hvor ivrige de er efter at slå hinanden ihjel, på deres glødende had. Vores poseren, vores indbildte selvhøjtidelighed, illusionen om, at vi besidder en privilegeret position i universet, bliver udfordret af dette punkt af blegt lys. Vores planet er en ensom plet i det store, indhyllende, kosmiske mørke. I vores ubemærkethed, i al denne umådelighed, er der intet vink om, at hjælp vil komme andetsteds fra for at redde os fra os selv. Jorden er den eneste verden, der indtil nu vides at huse liv. Der er ingen andre steder, i hvert fald i den nære fremtid, hvortil vores art kunne migrere. Besøge, ja. Bosætte sig, nej. Synes om det eller ej, i øjeblikket er det på Jorden, vi tager kampen op.Det er blevet sagt, at astronomi er en ydmyg og karakterbyggende oplevelse. Der er måske ingen bedre demonstration af dårskaben i menneskelig indbilskhed end dette fjerne billede af vores lille verden. For mig understreger det vores ansvar for at behandle hinanden mere venlig, og for at bevare og værne om den blege blå prik, det eneste hjem, vi nogensinde har kendt." | Den blekblå prikken Fra dette fjerne utsiktspunktet ser Jorda kanskje ikke spesielt interessant ut. Men for oss, er det annerledes. Tenk igjen på det punktet. Det er her, det er hjemme, det er oss. På den er alle du elsker, alle du kjenner, alle du har hørt om; på den har hvert eneste menneske, som noensinne har vært, levd ut livet sitt. Summen av vår glede og lidelse, tusen av selvsikre religioner, ideologier, og økonomiske doktriner, hver jeger og samler, hver helt og feiging, hver skaper og ødelegger av sivilisasjon, hver konge og undersått, hvert ungt forelsket par, hver mor og far, hvert håpefullt barn, hver oppfinner og utforsker, hver lærer av moral, hver korrupte politiker, hver “superstjerne”, hver “øverste leder”, hver helgen og synder i vår arts historie bodde der, på et fnugg av støv, sittende i en solstråle. Jorda er en liten scene i en stor kosmisk arena. Tenk på elvene av blod spilt av alle generalene og keiserne, slik at de i ære og triumf kunne bli midlertidige herskere over en brøkdel av en prikk. Tenk på de endeløse forferdelighetene, beboerne på et hjørne av denne pikselen har forårsaket til de nærmest like beboerne på et annet hjørne; hvor hyppige misforståelsene deres, hvor ivrige de er etter å drepe hverandre, hvor inderlige hatene deres. Våre holdninger, vår forestilte selv-viktighet, missoppfatningen at vi har en privilegert posisjon i universet er utfordret av dette punktet av blekt lys. Planeten vår er et ensomt sandkorn i det store innhyllende kosmiske mørket. I obskuriteten vår, i all denne enormheten er det ingen antydning om at hjelp vil komme fra noe annet sted for å redde oss fra oss selv. Jorda er den eneste verdenen, vi hittil kjenner for å ha liv. Det finnes ikke noe annet sted, hvertfall ikke i nær fremtid, som arten vår art kan migrere til. Besøke? Ja. Bosette? Ikke ennå. Lik det eller ei, for øyeblikket er det Jorda, der hvor vi gjør vår forskjell. Det har blitt sagt, at astronomi er en ydmyk og karakterbyggende erfaring. Der er kanskje ingen bedre demonstrasjon av hvor dum menneskets innbilskhet er, enn dette fjerne bilde av vår bittelille verden. For meg understreker det ansvaret vårt for å håndtere hverandre vennligere, og for å bevare og verdsette den blekblå prikken, det eneste hjemmet vi noensinne har kjent. |
