Als Ob
Leo Strauss| Versione Danese / Danish Version | |
| IKÄÄN KUIN Tunnen erään kaupungin taloin vasta maalatuin, en nimeä sen mainitse, siks' olkoon Ikäänkuin. Se kaupunki ei tosin ole avoin kaikille, vaan sallittu ainoastaan Ikäänkuin-rodulle. Siell' päiväst' toiseen eletään kuin elämää se ois' kuulopuheista iloiten kuin totuuden ne tois'. Kaduilla sen kaupungin eteenpäin riennetään, on joutilaskin väki ikään kuin kiireissään. Kahvilassa kaupungin nautitaan kupponen laulusta ja soitosta ikään kuin iloiten. Moni siellä rehvastaa ja puhuu suurin suin, ja pelkurit sankareilta näyttää ikään kuin. Aamuin illoin väki juo ikään kuin kahvia, ja juhlapöydät notkuu ikään kuin paistia. Jonoonkin käy jokainen ikään kuin sopalle ja kalapullan nielee kuin maistuis' herkulle. Lattialla nukutaan ikään kuin vuoteessa ja rakkaimpia muistellaan ikään kuin unessa. Taakat raskaat kannetaan kuin ilmaa vain ne ois ja tulevista puhutaan kuin huominen ne tois. | SOM-OM-BYEN Jeg kender en lille nuttet by, tip-top, langt bedre end sit ry men navnet fortæller jeg ikke, jeg kalder den min som-om-by. Der er sandelig ikke alle som sådan må komme derind, de udvalgte af som-om-racen bør og have det rette sind. Der lever de nu som om det var et virkeligt liv de leved og glæder sig over rygter som om de sandhet var blevet. Og unge of gamle på gaderne de render og hopper omkring og lader som om de sku’ ordne en masse viktige ting. Folk sidder minsandten på café som om de var på Tivoli och lytter glade til koncerten som om man var lykkeligt fri. Og nogen som hjemme var småfolk hvis kasse altid var tom er grove og store i munden og lader nu her som om. Man drikker en mystisk vædske som om det var rigtig kaffe og lørdag, ja lørdag aften får man kylling man slet ikke ka’ skaffe. De står glade i kø efter suppen og æder hvad ingen kan gætte, hirse, kålrabi, kartoffelskræller, og lader som om de blir mætte. Man ligger og sover på gulvet i kulden med lopper og lus som om man lå hjemme i sengen i sit varme trygge hus. Og mangen en sad om aftenen og hele natten og skrev, mens han tænkte på sine kære som om han havde fået brev. Man bærer så godt man kan fangenskabet og sorgen, man drømmer om fremtid og fred som om det var i morgen. |
