Le déserteur

Boris Vian

Originale	DANESE / DANISH / DANOIS [2] - Kjeld Ingrisch / Fin Alfred Larsen Un'altra...
LE DÉSERTEUR	DESERTØREN
Monsieur le Président, Je vous fais une lettre Que vous lirez, peut-être, Si vous avez le temps. Je viens de recevoir Mes papiers militaires Pour partir à la guerre Avant mercredi soir. Monsieur le Président, Je ne veux pas la faire! Je ne suis pas sur terre Pour tuer des pauvres gens... C'est pas pour vous fâcher, Il faut que je vous dise: Ma décision est prise, Je m'en vais déserter.	Må jeg Hr. præsident, blot be’ Dem om at vente lidt jeg ved enhver har nok i sit men hør hvad de’r mig hændt. I dagens stille dont der fik jeg min soldaterbog, med ordre til at ta’ et tog, der fører til en front, og den har De vidst sendt, og hvis jeg ikke gør det tror De jeg ikke tør det ,men undskyld præsident. I denne bog er sat, en ordre til at dræbe, det brænder på min læbe. Jeg flygter nu i nat.
Depuis que je suis né J'ai vu mourir mon père, J'ai vu partir mes frères Et pleurer mes enfants; Ma mère a tant souffert, Elle est dedans sa tombe Et se moque des bombes Et se moque des vers. Quand j'étais prisonnier On m'a volé ma femme, On m'a volé mon âme Et tout mon cher passé... Demain de bon matin Je fermerai ma porte. Au nez des années mortes J'irai sur les chemins.	Krig får altid fangst, min far har måtte bøde, min ældste bror forbløde, mens småbørn græd af angst. Hvis ikke De forstår, så lyt til frontens vilde skrig, i denne meningsløse krig, og gør hvad De formår. For ingen af os vil, vi er jo som de andre, dog slås vi mod hverandre, hvem leder dette spil? I morgen går jeg ud, jeg går på Deres vegne, til alle landets egne med dette enkle bud.
Je mendierai ma vie Sur les routes de France, De Bretagne en Provence Et je dirai aux gens: Refusez d'obéir! Refusez de la faire! N'allez pas à la guerre, Refusez de partir. S'il faut donner son sang, Allez donner le vôtre! Vous êtes bon apôtre, Monsieur le Président... Si vous me poursuivez, Prévenez vos gendarmes Que je n'aurai pas d'armes Et qu'ils pourront tirer.	Få dette vanvid endt, så sig dog alle sammen stop, vi kan hvis blot vi går i trop, og dog Hr. Præsident. Det lyder måske dumt, jeg er jo kun alene, hvor længe vil de mene at det bliver’ mig forundt, at sprede dette bud, det passer sig vist ikke , og flygte må jeg ikke, det ender med et skud. Men vent nu lidt og hør, vi bør jo begge sammen gå, så selv gendarmen kan forstå, og kom så hvis De tør og gør så hvad De bør.